Anna Grethe Bech, medlem af Ry Fortællekreds gennem mange år, bruger sit otium aktivt og er rejst til England for at blive en endnu bedre fortæller på School of Storytelling.
Her blogger Anna Grethe om sine oplevelser på School of Storytelling
Læs første kapitel af hendes dagbog her:
Pensionist på college
Kan man være studerende som 67-årig? Ja, man kan! Efter 35 år som gymnasielærer i dansk og fransk gik jeg på pension i 2008. Jeg indkasserede den bonus som hører sig til efter lang og tro tjeneste, en skattefri sum på over 100.000 kr. Jeg havde besluttet at en del af pengene skulle bruges til noget inspirerende og givtigt for mig.
Da jeg i nogle år har været meget optaget af at fortælle historier og er medarrangør af Moesgård Fortællefestival, stod det klart for mig at fortælling er så vigtig en del af mit liv, at det var her pengene skulle satses. Jeg besluttede derfor at tilmelde mig semester-kurset ”The NOW of storytelling” på Emerson College i Sydengland. Emerson College blev startet i 1962 på grundlag af Rudolf Steiners antroposofiske lære, men School of storytelling er en relativt uafhængig del af skolen.
Selv om jeg havde forhørt mig om kurset hos et par venner og fået bekræftet at det skulle være et kursus af høj kvalitet, var det alligevel med bankende hjerte jeg forlod min partner, min bil, min lejlighed, mit modersmål for at drage til Emerson og indkvartere mig på 9 kvadratmeter med seng, skrivebord, stol, skab, håndvask samt fælles køkken og bad på kollegiegangen, hvor vi er 12 om faciliteterne.
Lørdag
Efter ankomsten til Gatwick Lufthavn kl. halv ni om morgenen tager jeg en taxi ud til Emerson College sammen med en anden dansk kursusdeltager. Det er strålende solskin, og jeg suger det skønne sydengelske landskab til mig, mens taxien bevæger sig mod Emerson College. Da vi ankommer, er det endnu for tidligt at blive registreret og få anvist værelset, så vi får anbragt vores bagage.
Den anden danske kursusdeltager, som kender stedet i forvejen, viser mig rundt på campus, og vi spadserer ind til Forest Row, den nærmeste lille by, hvor vi inspicerer forretningerne – de er til at overse – og vi finder en café, hvor vi snupper en kop te og en solid engelsk kage udendørs i det skønne vejr. Da vi kommer tilbage, er registrering og indkvartering ved at starte, så vi får anvist vores værelse og pakker ud. Der er to andre danske deltagere på kollegiegangen. De øvrige er fra Sydkorea, Kina, Frankrig og England. De går på kunstuddannelsen eller på det biodynamiske landbrugskursus som kører sideløbende med School of Storytelling.
Om aftenen er der fælles aftensmad i spisesalen i hovedbygningen: veltillavet vegetarisk mad.
En time senere mødes alle vi deltagere i storytelling kurset og vores lærere + en praktikant.
Det er et spændende øjeblik. Vi er 14 kursister, heraf 4 fra Danmark, 1 fra Norge, 1 fra Australien, 1 fra Saudi Arabien, 1 fra Italien, 6 fra Storbritannien. Aldersmæssigt er vi fra tyverne til tresserne. Jeg er den ældste. Men hvilken luksus: 14 kursister, som hele tiden har to lærere + en praktikant til rådighed. En lærer + praktikanten følger os hele vejen, mens de to andre lærere har os i hver deres halvdel af semesteret.
Vi mødes i School of Storytellings store træhytte. Der er et stort billedtæppe på væggen og en reproduktion af William Blakes Canterbury Pilgrims. Midt på gulvet er en kæmpe vase med blomster fra haven. Vi bruger et par timer sammen, hvor vi leger navnelege og bliver bedt om kort at fortælle om vores forventninger til kurset og hvad vi selv vil gerne vil bidrage med. Aftenen slutter med at en af lærerne fortæller eventyret om de tolv måneder.
Søndag
Formiddagen er fri til egne gøremål, men efter frokost mødes vi 14 kursusdeltagere med lærerne, som viser os rundt på campus, der består af adskillige værksteder, marker til biodynamisk jordbrug, en hovedbygning med en skøn gammel have samt en række kollegiebygninger.
Vi slutter i vores base: hut of storytelling, hvor vi genoptager navnelege, og i grupper på tre fortæller vi hinanden, hvorfor vi har valgt dette kursus. Igen slutter en af lærerne med at fortælle en historie. Om aftenen er der fælles madlavning i kollegiekøkkenet, og igen en præsentationsrunde. Vi aftaler også en fordeling af rengøringsopgaver. Jeg vælger at tage mig af rengøringen af de 4 baderum.
Mandag
Dagen starter med semesteråbning i hallen. Lærerne præsenterer sig, derefter skal alle kursusdeltagerne forme et verdenskort ved at anbringe sig i rummet i forhold til det land de kommer fra. Jeg opdager endnu en dansker, en ung mand der deltager i kurset i biodynamisk landbrug.
Herefter er der undervisning, og jeg begiver mig til ”hut of storytelling”.
Timen starter med en lille ceremoni hvor vi samles i en cirkel og tænder et levende lys, som pustes ud af os i fællesskab ved timens slutning. Vi leger nogle opvarmningslege, og derefter skal vi i grupper på 3 skabe en historie om en rygsækrejse til et eller andet land. Vores gruppe bliver sendt til Skotland, mens andre grupper er i Afrika eller Antarktis. Det udvikler sig vildt og muntert, da vi hører de forskellige historier.
Efter en halv times kaffepause arbejder vi videre. Nu er det stemmetræning og lyde, der fokuseres på, men hele tiden er der en legende tilgang til arbejdet. F.eks. laver 3 personer et ”soundtrack” med deres stemmer bag en skærm, mens 3 andre skaber bevægelser til lydene.
Efter frokost går vi alle sammen en tur i nærområdet uden om campus – igen anført af lærerne, som begge bor her. Den ene lærer, som er vores gennemgående underviser, er dog flyttet hertil fra Israel.
Han er en ung mand i trediverne, og han underviser samtidig i storytelling på universitetet i Brighton. Den anden lærer har været fast tilknyttet Emerson i en lang årrække, men har holdt kurser i storytelling i mange lande. Desuden har han indspillet flere CD’er hvor han citerer Rumi-digte. Nu viser det sig at lærerne også har små historier at fortælle om det nærområde, som vi bevæger os rundt i.
Tirsdag
Jeg står op kl. 6.15, da jeg er på det hold der skal møde i køkkenet for at tilberede grønsager til dagens frokost. Gideon, den israelske kok, instruerer os i hvordan de forskellige grønsager skal behandles. Selv om det er tidligt, er det hyggeligt at stå i det store køkken og ordne de biodynamiske grønsager under kyndig instruktion.
Denne dag, den 21. september er international fredsdag, indstiftet af FN, så det levende lys tændes i dag symbolsk af kursisten fra Saudi Arabien og praktikanten fra Israel. Efter opvarmning arbejder vi i samme ånd med fortællinger med temaet splittelse og fred. Samtidig præsenteres vi for en teknik til at koge fortællingerne ind til det absolutte minimum for at de kan fungere.
Vi introduceres også til ugens tema, som er skabelsesberetninger. Jeg skal arbejde sammen med en engelsk og en italiensk kursusdeltager om en indiansk skabelsesmyte. Om eftermiddagen får vi undervisning i creative writing af forfatteren Paul Matthews.
Onsdag
Vi bliver introduceret til en enkel åndedræts- og meditationsteknik, som skal hjælpe os med at holde fokus og nærvær i vores fortælling. Vi bliver også bedt om hver især at vælge et område, som vi vil fokusere på i denne uge for at udvikle os som historiefortællere. Vi arbejder videre i vores grupper på 3 med skabelsesberetninger. Vi instrueres i at bruge kontraster i vores fortællinger, og vi laver øvelser i at skabe kropslige kontraster.
Efter frokost er jeg på opvaskerholdet, men holdet er heldigvis stort, så på en halv time er det klaret, og jeg kan gå videre til sangundervisning, som foregår via legende og kreative indfaldsvinkler.
Torsdag
Morgenundervisningen starter igen med en kort åndedrætsmeditation, og vi bliver opfordret til at ”skrive” vores fokusområde med usynligt blæk et sted på kroppen for at fastholde det. Vi går i gang med opvarmning, hvor vi fokuserer på bagsiden af kroppen. Vi skiftes til at lede en gruppe bag os, som skal følge vores bevægelser. Resten af formiddagen går med arbejdet med at fortælle skabelsesmyter.
I middagspausen skal jeg til coaching hos den ene af lærerne. Alle kursister er til coaching hver anden uge. Samtalen foregår på grundlag af et brev som jeg har skrevet til mig selv dateret med slutdatoen for kurset. Jeg er med andre ord blevet sat til at forudse hvad jeg gerne vil have ud af forløbet. Det bliver en rigtig god samtale.
Vores hold skal også være værter for en åben fortælleaften, hvor folk fra byen og de andre kurser er inviteret, så vi bruger tid på at hjælpe de to værter fra gruppen med arrangementet.
Da aftenen kommer, er seks fortællere klar til at fortælle historier, og vores fortællerhytte fyldes lige så stille med forventningsfulde lyttere. Det bliver en fin aften med gode historier og intens lytten.
Fredag
Vores morgenopvarmning består i fri dans. Herefter er tiden kommet, hvor de skabelsesmyter vi har arbejdet på ugen igennem skal fortælles af grupperne på 3. Det er spændende og lærerigt at høre og se de andre grupper. Efter lærernes respons kan hele gruppen give respons.
Vi ser tilbage på ugen der er gået, og hver af os kommer med et kort udsagn om hvad der har været væsentligst i ugen der gik. Til sidst trækker vi de nye historier, der ligger med bagsiden opad på gulvet. Næste uge skal jeg arbejde med Freja, Odin og Loke sammen med en af de engelske kursister. Jeg har det godt med at komme lidt på hjemmebane i den nordiske mytologi og ser frem til den kommende uges spændende læreproces.
